Tyskland, Usedom weekend - 2010/11
| Tid: Varighed: Pris: |
FRA 13. MAJ – 16. MAJ 2010 |
Download rejseplan om kolonnekørsel Tilmeld dig rejsen her |
En romantisk motorcykelferie til Usedom også kendt som “Den glemte Riviera”. Det er en tur til Kejser Wilhelm II’s wellness og ferieparadis!
At rejse på motorcykel er næring for sjælen. At lade sig forkæle på et wellness-hotel er en oplevelse for både krop og sjæl. Vi har fundet det perfekte sted til at pleje både dig og din udkårne!
Ahlbeck, Heringsdorf og Bansin. Alle er navne, som vækker drømme til live. Det er kurbyer med en lang fortid af charme og hjertevarme. Som perlerne på en snor ligger de ud til den nordøst vendte Østersø strand, med det fineste hvide sand og de unikke tyske strandstole.
Afbrudt af de imponerende promenadebroer ligger horisonten åben og baglandet blandes med grønne skove og blå søer.
De 3 kejserlige badebyer, hvoraf mange af husene stammer tilbage fra anden halvdel af det 19. århundrede, har i de senere år renoveret husene med nænsom hånd. I dag fremstår de så attraktive som kostbarheder fra kejser Wilhelm II´s tid.
Ahlbeck, der har været kurby siden 1852, er en af de ældste kurbyer på øen overhovedet.
Heringsdorf var engang en lille fiskerby, men fik i 1879 status som kurby.
Bansin, er en af øens nyeste badebyer og den mindste af de 3 kejserlige badebyer, blev grundlagt i 1897. Det er i denne by vi skal overnatte de næste to dage.
Læs om rejsegæsterne Gitte R. Jensen, Marianne Rohde og Marianne Rosenvinges tur i 2006 her
MC- rejsen: De 3 kejserlige badebyer
Dag 1.
Vi mødes kl. 08.00 på den sidste tankstation før grænsen mellem Danmark og Tyskland, ”Frøslev”.
Vi spiser morgenmad på et Autohof tæt på vores mødested.
Forude venter en dag med 500 km kørsel, men vi har god tid, da vi først skal være fremme ved hotellet mellem kl. 16.00 og kl. 18.00.
Vi kører samlet og vælger ruten alt efter vind og vejr. Før afgang bliver reglerne for kolonne kørsel gennemgået. For deltagere, der kommer fra Sjælland, aftales opsamlingssted så vi alle følges det sidste stykke vej.
Vel ankommet til hotellet checker vi ind på vores værelser, får støvet skyllet af, før vi mødes til buffet i restauranten.
Dag 2.
Fredag formiddag kl. 10.00 køres der fællestur, for de det har lyst og vi spiser frokost - for egen regning - på en god fiskerestaurant. Vi er tilbage på hotellet kl. ca. 15.00.
For de, der ikke ønsker at køre, kan det anbefales, at tage det lille turist tog, der holder ved vores hotel og som kører rundtur i de 3 byer. Har i købt returbillet, kan i stige af og på efter behov.
Lørdag aften kl. 19.00 samles vi igen til middag i hotellets buffet restaurant. Her skal vi nyde god mad og godt samvær.
Dag 3.
Vi tager ud på fællestur og kommer omkring nogle af de gamle byer som ligger i baglandet til Usedom. Turen går bla. over grænsen til Polen hvor området bærer tydeligt præg af tiden under kommunismen.
Vi er tilbage på hotellet omkring kl. 14.00 hvor i kan nyde hotellets wellness faciliteter.
Dag 4.
Søndag formiddag kl. 09.00 drager vi mod Danmark. Vi forventer, at ankomme til den danske grænse omkring kl. 17.00. Vi siger farvel og på gensyn på andre spændende mc-ferier.
Prisen omfatter:
• 3 overnatninger i dobb. værelse på hotel inkl. morgenbuffet
• 3 gange aftensmenu ekskl. drikkevarer
• Guide
• Betaling til garantifond.
Pris pr. deltager i dobb. værelse:
Kr. 2.995,-
Bemærk: Tillæg for enkeltværelse
Tilmeld dig rejsen her:
mc@mc-travel.dk







