Bestil Arrangement
MC-TRAVEL foredrag i klubben!
Er I 15 deltagere eller mere, kommer vi gerne og afholder et foredrag om MC-TRAVEL.
Vi viser billeder fra tidligere ture, fortæller om vores koncept, og der vil være mulighed for at aftale arrangement/rejse efter klubbens egne ønsker.
MC-TRAVEL inviterer til oplevelses- og inspirationstur.
Prøv Harley-Davidson motorcyklen! Legenden der, som det eneste brand i verden, har fået folk til at tatovere navnet på deres egen krop!
Der er lejlighed til at prøve forskellige Harley-Davidson modeller under kyndig vejledning af guider og kørelærer. Uanset om du har motorcykel-kørekort eller ej, får du oplevet at køre en Harley-Davidson.
Efter kyndig instruktion fortsætter de, der ikke har motorcykel-kørekort, med at køre på lukket køreteknisk anlæg under vejledning af vores kørelærer. De deltagere, der har MC-kørekort, kører en tur ud i landskabet omkring Silkeborg sammen med guiderne.
Alle deltagerne kører på hver sin Harley-Davidson.
Når hjernen er renset for dagligdagens problemer og alle har fået den rigtige fornemmelse af friheden på en Harley, mødes vi på det køretekniske anlæg og kører sammen til Åle Kroen og spiser en dejlig frokost.
Business-Inspiration
Efter frokosten fortsætter vi med et spændende power-foredrag og debat med tidens aktuelle foredragsholdere.
Der bliver indlæg med en eller to foredragsholdere og efterfølgende en debat mellem deltagerne og foredragsholderne om dagens emne. Vi sørger for, at debatten relaterer sig direkte til den erfaring, de enkelte deltagere kommer med fra deres egen organisation.
Tid og Sted
Kurserne afholdes på Køreteknisk anlæg ved Hårup, i det naturskønne område omkring Silkeborg og om eftermiddagen på Åle Kroen ved Gudenåen.
Kurserne afholdes fra klokken 8.30 til 17.00.
Mødested Hårup Køretekniske anlæg.
HARLEY-DAVIDSON - VEJEN TIL VEJEN
MC-TRAVEL tilbyder nu foredrag om Harley-Davidson. Foredraget om legenden tager sit udgangspunkt i 1903 og fører os frem til i dag.
Det er et spændende foredrag om maskinen, markedsføringen, livsstilen, Harley-Davidson i Danmark og hvorfor Harley-Davidson i dag er et af verdens største superbrand.
Foredraget kan afsluttes med, at deltagerne kører en tur på vores medbragte Harley-Davidsons eller som bagsædepassager. Køreturen kan være på de omkringliggende veje eller på køreteknisk anlæg (for dem uden MC-kørekort).
Vi tilbyder et af følgende arrangementer:
- Foredrag
- Foredrag med køretur eller
- Foredrag med lukket bane (uden kørekort)
Er du/I interesseret, så kontakt en af de 2 foredragsholdere Michael eller Valle på:
Michael S. Christiansen
Mail: mc@mc-travel.dk
Tlf: 40 13 16 26
Valle Petersen
Mail: valle@caps-adventure.com
Tlf: 20 74 99 67










